Unge oplever, at brug af kokain bliver mere normalt i festmiljøer

Kokain bliver af de fleste stadig opfattet som et hårdt, narkotisk stof, som det er både dyrt og risikofyldt at benytte. Men der er tegn på, at brugen af stoffet bliver normaliseret i festmiljøer: Kokain er ikke omgærdet af samme tabu som tidligere, og stoffet er udbredt i dele af festkulturen.

Det konkluderer en ny tendensrapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet, der har undersøgt unges holdninger til og erfaringer med illegale stoffer på Roskilde Festival.

Vi er overraskede over, hvor mange unge der enten selv bruger kokain eller forventer at møde kokain eller andre hårde stoffer i festmiljøer. 

Den nye rapport bygger primært på interviews med festivaldeltagere og kan derfor ikke sætte præcise tal på udbredelsen af kokain i fest- og festivalkulturen. Desuden tegner andre mere kvantitative undersøgelser ikke et entydigt billede af udviklingen. Men ud fra egne data vurderer rapporten, at oplevelserne af kokainbrug peger i retning af en normalisering i dele af festkulturen.

”Vi er overraskede over, hvor mange unge der enten selv bruger kokain eller forventer at møde kokain eller andre hårde stoffer i festmiljøer. Selv hvis de ikke bruger hårde stoffer, er udgangspunktet hos mange unge, at de nok vil støde på dem, hvis de går i byen eller til fest,” siger antropolog og professor Henrik Vigh, der leder Kriminologisk Observatorium og er medforfatter på rapporten.

Bedømt på, hvor hyppigt oplevelser med kokain optræder i undersøgelsens interviews (se figur), er det kun cannabis, som er mere udbredt på festivalen. Nummer tre er ecstasy efterfulgt af en række mindre benyttede stoffer som svampe, amfetamin, LSD og ketamin.

Figur: Oplevelser af stoffer (andel af alle)

I alt indgår 144 interviews og 28 observationer i rapporten, der er den første udmøntning af et treårigt samarbejde med Roskilde Festival. Med landets største festival som arbejdsmark er det ambitionen at få et bedre indblik i den generelle brug af stoffer i danske festmiljøer.

”Festivalen samler festkulturer fra hele landet, og med Roskilde Festivals modige og progressive beslutning om at indgå et samarbejde har vi derfor fået et stort vindue til unges festmiljøer. Det betyder, at vi over en årrække kan følge tendenser i stofbrugen og opdage, når de skifter. For området er i rivende udvikling,” forklarer rapportens anden hovedforfatter, videnskabelig assistent Kristiane Fogh.

Cannabis bliver ikke set som et stof

Det handler ikke kun om at vurdere stoffers udbredelse, men også om at kunne beskrive, hvordan stoffer bliver indtaget og distribueret, og hvilken social status stofferne har blandt unge.

Her konkluderer rapporten, at der trods den delvise aftabuisering af kokain stadig er markant forskel på brugen af hårde stoffer og cannabis, det mest udbredte ’bløde’ stof. Faktisk bliver cannabis ifølge Kristiane Fogh slet ikke opfattet som et rigtigt stof af mange unge.

”Desuden er det slående, at folk, der ikke bruger stoffer, ofte siger fra, hvis de møder brug af hårde stoffer, mens det ikke er udbredt, hvis nogen ryger en joint. Brugen af cannabis optræder i langt mere sociale sammenhænge og er i modsætning til kokain ikke skjult,” siger Kristiane Fogh.

Hun understreger, at det ikke behøver være udtryk for en letsindig omgang med stoffet.

”Generelt er folk meget reflekterede, når de handler om spørgsmål som afkriminalisering af cannabis og afhængighed.”

Kriminologisk Observatorium håber, at den nye rapport med sit fokus på sociale praksisser blandt unge kan indgå i det forebyggende arbejde og skabe en mere nuanceret forståelse af udfordringerne på området.

Eller som Henrik Vigh formulerer det:

”Vi ønsker ikke at lave skræmmebillede af, hvor mange unge der f.eks. tager kokain. Det handler for os om at belyse de sociale rammer og den praksis, der omkring brugen af stoffer, så man kan træffe oplyste valg i forebyggelses- og informationsarbejdet.”

Hent 'Tendensrapport for stofsituationen i dansk festkultur' (pdf).